Skyroof Glasklart tag af 10mm klare akrylplader - Længde 4500 mm x Bredde: 4065 mm
Vi har samlet en komplet pakke til dig her.
Pakken indeholder alt hvad du skal bruge til taget.
SKYROOF er et lækkert panoramatag i 10mm klar akryl. Halvtaget er let at montere og giver et enkelt, let og symmetrisk udseende.
Skyroof er et stilfuldt, lyst og moderne tag med rene linjer og fine proportioner. Designet er afbalanceret mellem form og funktion, hvor de enkle profiler sammen med de gennemsigtige tagplader danner en smuk symmetri. Skyroof monteres enkelt på en trækonstruktion.
gop Skyroof er designet efter skandinaviske forhold. Tagpladerne er slidstærke, holder til sne og kulde, slipper masser af dejligt lys igennem og holder skadelige UV-stråler ude. Materialerne er af udsøgt kvalitet og kan genanvendes efter endt brug.
Det smarte profilsystem gør taget enkelt og hurtigt at montere. Alle side- og samleprofiler leveres med formonterede gummilister, så det skal du ikke bruge tid på. Topprofiler monteres med et let slag med en gummihammer - et bedre alternativ til skruer. Takket være den gennemtænkte konstruktion, kan Skyroof monteres, på en let og luftig underkonstruktion, med færre tværgående lægter og større lysindfald.
Tagets mål:
Pakkens mål angiver tagets totale bredde og længde, når pladerne bruges i fuld størrelse. Bredden er målt "hen langs huset", og længden er målt "ud fra huset". Er du i tvivl, så ring til kundeservice på 72108811.
Tilpasning:
Har du brug for at tilpasse tagets mål, så er det let at gøre selv.
Akrylpladerne kan skæres med en stiksav eller en rundsav. En fintandet klinge giver et pænt snit, men de fleste klinger kan skære i akrylen uden større problemer.
Samleprofilerne kan let tilpasses i længden med en sav. Om du bruger en nedstryger eller en kapsav er kun et spørgsmål om hvor lang tid det tager - begge kan løse opgaven.
Underkonstruktion og spærafstand:
Skyroof er beregnet til at skulle monteres på en eksisterende trækonstruktion med spær og tværgående lægter. Den bærende trækonstruktion er ikke en del af produktet, og skal leveres af bygherren selv. Pladebredden 970 mm passer til en centerafstand på 1000 mm mellem spærrene.
Bæreevne:
Ved at montere tværgående lægter mellem spærrene kan tagets bæreevne forøges.
Snelast | Lægteafstand |
200 kg/m2 | 1500 mm |
300 kg/m2 | 1000 mm |
400 kg/m2 | 600 mm |
500 kg/m2 | 500 mm |
Fald:
Mindstefald: 50 mm pr. meter.
Hvis man monterer faldet med mindre fald end 50 mm pr. meter, så er tagets beregninger for bæreevne ikke gyldige, og man vil kunne risikere at samlinger ikke holder tæt nok, med deraf følgende risiko for ukontrolleret vandindtrængen.
PS - Dansk oversættelse af brochure og monteringsvejledning er på vej... Indtil videre må vi nøjes med den svenske.