3 mm Polycarbonat klar - Indendørs

På lager
DANM-B00316

Til indendørs brug

Meget slagfast & Brudsikker

Vandalsikker

God at bearbejde

Kan koldbukkes

Tåler sprit (i begrænset omfang)

Brandgodkendt (B, S1, d0)

Pris fra:
125,00 kr.
Høj klarhed
Slagfast

Plastplader af polycarbonat, er blandt de mest slagfast plastplader der findes. Polycarbonat er et utroligt sejt materiale, der er så sejt, at man kan binde en knude på pladen - hvis man ellers kunne få ordentligt fat!

Denne plade af indendørs polycarbonat kan bruges til mange former for indendørs afskærmning. Bemærk at indendørs polycarbonat ikke tåler sol- og UV-lys, da indendørs polycarbonat over tid vil gulne, når det eksponeres for sol- og UV-lys.

Anvendelser

Indendørs polycarbonat er god til maskinafskærmninger, da indendørs polycarbonat har en høj transparens, og en høj gennemsigtighed. Det er let at se igennem en plade af indendørs polycarbonat.

Indedørs polycarbonat er en meget bøjelig plade, der især i de tyndere varianter kan koldbukkes og sættes i spænd med hænderne uden at tage skade.

Bearbejdning

Indendørs polycarbonat er let at skæres med en sav. Det kan være en rundsav eller en stiksav. Man kan også fræse i indendørs polycarbonat med en fræser. Polycarbonat kan koldbukkes, varmbukkes, og kan termoformes. Værktøjets hastighed kan justeres sådan, at polycarbonaten ikke overophedes og smelter i snittet.

Det er let at bore hul i en plade af indendørs polycarbonat. Der findes særlige bor, der er beregnet til polycarbonat, men et metalbor kan også bruges, hvis man reducerer rotationshastigheden. Som afstand til kant bør man minimum holde 1,5 x hullets diameter.

Brandsikker

Indendørs polycarbonat har gode brandhæmmende egenskaber. Man siger at polycarbonat er selvslukkende. Derfor opnår indendørs polycarbonat B, S1, d0, når den brandtestes i henhold til EN13501.

Ekspansion

Husk, at indendørs polycarbonat arbejder i forhold til temperaturen. Varmeudvidelsesfaktoren er 0,065mm/m. Det betyder at hvis temperaturen ændrer sig 20 grader, så ændrer pladen sit mål med (20 x 0,065) = 1,3 mm pr meter.

Isolering

Isoleringsværdien (U-værdi) lidt bedre en et tilsvarende enkeltlags glas. Eksempel:

3mm indendørs polycarbonat: 5,39

3mm mineralsk glas: 5,80

Jo tykkere både pladen bliver, desto større bliver forskellen på polycarbonat og glas.

Fødevarekontakt

Indendørs polycarbonat er ikke godkendt til direkte fødevarekontakt. Her bør man i stedet anvende PETG eller akryl, som er fødevaregodkendt.